Afgangsprojekt - Aarhus Kunstakademi

Titel: Bakterier

Med afsæt i mange års erfaring fra sundhedssektoren opstod idéen til afgangsprojektet Bakterier på Aarhus Kunstakademi. Værket er en kunstnerisk fortolkning af resistente bakterier – skabt i overdimensioneret skala for at understrege det alvorlige perspektiv, som antibiotikaresistens rummer for menneskers sundhed og fremtid.

Installationen består af fem store bakterieformer, konstrueret af møbelstof og fyldt med papirgranulat. Indvendigt er der integreret et ventilationsanlæg, som skaber bevægelse i skulpturerne og giver værket en levende, næsten organisk karakter.

Ved at forstørre bakterierne og give dem fysisk nærvær i rummet, inviterer værket til refleksion over vores forhold til mikroorganismer og det moderne medicinforbrug.

Image

En del af værket er siden blevet doneret til den private daginstitution Kareten, hvor det nu indgår som en sanselig og legende installation i børnenes hverdag – og fortsætter med at skabe nysgerrighed og interaktion i en ny kontekst.

Image